​Vejledning

​Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

1. Vejledningsmateriale

​til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB)

​

(Lov nr. 564 af 6.juni 2007)

​

​Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

​2. Indledning

​Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har nu været igennem sit første år.

​

​Der har i det første år været mange henvendelser og spørgsmål til Undervisningsministeriet om reglerne i denne nye ungdomsuddannelse. Der har desuden i foråret 2008 været gennemført en evaluering af ungdomsuddannelsen, der ligeledes har synliggjort et behov for et vejledningsmateriale.

​

​På den baggrund har Undervisningsministeriet udarbejdet dette vejledningsmateriale med for at støtte

​kommunernes arbejde med den nye ungdomsuddannelse.

​

​​Hvad er intentionerne bag lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov?

​Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ligestiller unge med særlige behov med andre unge, således at alle unge har mulighed for at få ungdomsuddannelse.

​

Det overordnede mål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig voksentilværelse som muligt og eventuelt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse.

​

Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Ungdomsuddannelsen skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer.

​

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan.

​

Ungdomsuddannelsen er ikke et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser. Ungdomsuddannelsen er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen. Det er en egentlig ungdomsuddannelse, der giver et springbræt til voksentilværelsen.

​

Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser. At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for varierede uddannelsesforløb og uddannelsessteder.

​

Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og en samlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det vil være muligt at vurdere, om der sker en udvikling og opnåelse af målsætningen.

​

Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

3.

​Uddannelsen opstiller ikke bestemte krav til færdigheder, der skal opnås, eller prøver, der skal bestås.

​Der skal være tale om et sammenhængende individuelt sammensat uddannelsesforløb, hvor den unges kompetencer udvikles og nye opnås.

​

Disse kompetencer kan omfatte både almene færdigheder, personlige og sociale færdigheder, samfundsmæssigt indsigt og viden, selvstændig livsførelse og særlige interessefelter samt praktiske færdigheder og beskæftigelse.

​

Ungdomsuddannelsen er et kommunalt ansvarsområde. Intentionen bag placeringen af myndighedsansvaret hos kommunalbestyrelsen er at sikre en sammenhæng til øvrige tilbud til målgruppen, herunder forsørgelsesmæssige foranstaltninger og evt. andre sociale ydelser.

​

​Hvem er ungdomsuddannelsens målgruppe?

Ungdomsuddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Den

​omfatter udelukkende de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse,

​selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte. Det er ikke betegnelsen eller diagnosen for unges

​funktionsnedsættelse, der er afgørende, men det faktum, at funktionsnedsættelsen forhindrer den unge i

​at kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

​

Det betyder, at hvis kommunen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) vurderer, at en ung med specialpædagogisk støtte vil kunne gennemføre andre uddannelser, så vil den unge ikke være berettiget til

​ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Denne vurdering skal bygge på de erfaringer og resultater, der er opnået hidtil i forbindelse med skolegang og evt. anden beskæftigelse eller uddannelse.

​

Alle unge, der vurderes til at være omfattet af målgruppen, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Der er således ikke tale om, at den unge kan blive for handicappet eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb. Ungdomsuddannelsens målsætning, indhold og tilrettelæggelse må tage hensyn hertil, fx ved at lade elementer af træning og mere omsorgsprægede aktiviteter indgå i den samlede uddannelsesplan.

​

Generelt angiver lovgivningen ikke, hvorledes de forskellige elementer i uddannelsen skal indgå i den samlede uddannelsesplan. Sammensætningen her uddannelsesplanen skal netop tage hensyn til den unges forudsætninger, behov og ønsker. Der er således mulighed for at sammensætte uddannelsen, så der tages hensyn til den unges behov for pleje og omsorg og til de uddannelsesforløb, der er tilpasset den unges evner og interesser. Blandt de mange muligheder er også muligheden for at kombinere sociale tilbud med bl.a. praktiske aktiviteter og undervisning.

​

​Hvilken aldersgruppe kan optages på ungdomsuddannelsen?

Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

4.

Ungdomsuddannelsen er for unge i alderen fra 16 (eller efter undervisningspligtens ophør) til 25 år.

Grundskolen skal være afsluttet, før den unge kan begynde på ungdomsuddannelsen.

​

Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25 år, men kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fremsætte tilbuddet i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri skole eller en efterskole m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. Det betyder, at den unge skal have indgået en aftale om en uddannelsesplan inden den dag, hvor han/hun fylder 25 år. Uddannelsen kan herefter påbegyndes i henhold til uddannelsesplanen. Der er ikke i lovgivningen bestemmelser om, at uddannelsesplanen skal påbegyndes straks efter meddelelsen om tilbuddet. Der er heller ikke bestemmelser om, at uddannelsesstart kun kan ske i forbindelse med skoleårets begyndelse.

​

Det er intensionen, at uddannelsen skal påbegyndes inden for et overskueligt tidsforløb. Det er desuden en del af regelsættet, at det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvornår uddannelseselementerne gennemføres.

​

Hvad betyder retskravet på ungdomsuddannelsen?

De unge i ungdomsuddannelsens målgruppe har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov.

​

Uddannelsestilbuddet skal gives af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan ikke undlade at give tilbuddet med henvisning til, at der er andre tilbud i socialt regi, eller at der ikke er økonomi til at give tilbuddet.

​

Kravet om uddannelsestilbud i henhold til denne lovgivning omfatter et 3-årigt forløb med en aktivitet, der svarer til fuldtidsundervisning.

​

Uddannelsens omfang er mindst 840 timer pr. år i 3 år, inkl. evt. afklaringsforløb på indtil 12 uger. Uddannelsen kan være mere omfangsrig og indeholde tidsmæssigt flere timer, hvis det er ønskeligt. De anførte rammer angiver et mindstemål for tilbuddets omfang.

​

Uddannelsen kan afbrydes og genoptages igen. Uddannelsen kan også suppleres med andre aktiviteter, evt. i form af specialundervisning for voksne. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest 5 år efter påbegyndelsen. Hvis uddannelsesforløbet ønskes forlænget ud over de 5 år, er det muligt i form af supplerende aktiviteter efter loven om specialundervisning for voksne, hvis betingelserne for et tilbud efter denne lov er opfyldt.

​

Den unge kan modtage uddannelsestilbuddet indtil det fyldte 25. år. Det skal fremgå af den godkendte uddannelsesplan, hvornår uddannelsen påbegyndes. Det forudsættes herved, at uddannelsen påbegyndes inden for en rimelig planlægningsperiode.

​

Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

5.

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov erstatter ikke tilbud om skolegang i folkeskolen.

​

Den unge har ret til at afslutte folkeskolen med 10. klasse og i nogle tilfælde med et 11. skoleår. Dette vil være som en del af grundskolen og dermed før påbegyndelsen af ungdomsuddannelsen.

​

Hvis den unge er over 25 år og ønsker at deltage i et uddannelsesforløb svarende til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, kan der eventuelt tilrettelægges et særligt ungdomsuddannelsesforløb i henhold til loven om specialundervisning for voksne. Men der er ikke noget retskrav på et 3-årigt forløb, og der skal ske en henvisning hertil i henhold til regelsættet i loven om specialundervisning for voksne. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at give et uddannelsestilbud på fuld tid, men alene at give et undervisningstilbud, der lever op til formålene i lov om specialundervisning for voksne.

​

Hvornår og hvordan gives informationen om ungdomsuddannelsen?

Uddannelsen skal allerede introduceres i folkeskolen i forbindelse med orientering fra Ungdommens Uddannelsesvejledning om fremtidige uddannelsesmuligheder efter afslutning af folkeskolen. Dette vil for en del relevante deltagere allerede kunne ske målrettet i god tid inden afslutning af folkeskolen. Der skal senest i forbindelse med afslutningen af folkeskolen ske en orientering. Hvis eleven har opfyldt sin undervisningspligt ved at følge undervisningen på en fri grundskole, på en efterskole eller på anden vis, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der gives information i forbindelse med afslutningen af disse forløb.

​

Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at andre relevante deltagere informeres om mulighederne for at deltage i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Det kan være unge, som ikke tidligere har fået et uddannelsestilbud, og som er beskæftigede i beskyttet beskæftigelse eller klienter på sociale institutioner.

​

Hvordan varetages henvisningen til ungdomsuddannelsen?

Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for, at der foretages en indstilling til kommunalbestyrelsen om deltagelse i ungdomsuddannelsen. Sammen med indstillingen skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sende et udkast til en uddannelsesplan for den unges uddannelse. Udkastet udarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen.

​

Selvom ansvarsfordelingen ligger fast, hindrer det ikke lokale aftaler om den praktiske udmøntning af vejledningen om uddannelse og erhverv. Såfremt der ikke kan opnås enighed om sådanne lokale aftaler, anvendes nedenstående fremgangsmåde.

​

Siden indførelsen af vejledningsreformen i 2004 har der udviklet sig en praksis vedr. håndteringen af

elever med særlige behov. Det administrationsprogram, som stort set anvendes i alle afdelinger af Ung-Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

6.

dommens Uddannelsesvejleding, er tilpasset denne praksis, således at hver afdeling varetager vejledningsforpligtelsen for elever i 6. - 10. klasse på alle de institutioner med skolekoder, som er beliggende inden for afdelingens geografiske område.

​

Det er disse afdelinger af Ungdommens Uddannelsesvejledning, der varetager vejledningsforpligtelsen ved afklaring af målgruppe for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (herunder udfærdiger indstillingspapirer til brug for kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune).

​

Sagsgangen er, at den afdeling af Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har udfærdiget indstillingen, efterfølgende fremsender denne til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens bopælskommune med henblik på, at denne afdeling af Ungdommens Uddannelsesvejledning fremsender papirerne til "sin egen" kommunalbestyrelse, som træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen for uddannelsen og om en uddannelsesplan under ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

​

Selv om det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens bopælskommune, som formelt har ansvaret for at udføre vejledningsopgaverne over for den unge i relation til Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er det i praksis ofte Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens skolekommune, der i praksis udfærdiger papirerne, herunder uddannelsesplanen, da denne afdeling af Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har det mest aktuelle kendskab til eleven (jf. ovenstående vejledningsforpligtelse i 6. - 10. klasse)

​

For de elever, som har forladt grundskolen, varetages vejledningsforpligtelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges bopælskommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning har pligt til at vejlede unge op til 25 år, der ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, efter de har forladt grundskolen. Andre unge under 25 år med bopæl i kommunen skal have vejledning, hvis de henvender sig.

​

Kan kommunalbestyrelsen tilbyde en anden uddannelsesplan end den, der er indstillet godkendt af Ungdommens Uddannel sesvejledning?

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at godkende den uddannelsesplan, som indstilles af Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder forslag til bestemte uddannelsessteder eller elementer i uddannelsesforløbet. Men kommunalbestyrelsen er forpligtet til at lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Hvis kommunalbestyrelsens tilbud om en uddannelsesplan ikke er acceptabel for den unge, kan den unge klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

​

Kan uddannelsesforløbet afbrydes?

Det 3-årige uddannelsesforløb kan afbrydes af pauser, hvis det er hensigtsmæssigt for den unge. Uddannelsen skal dog afsluttes inden for 5 år fra starten. Hvis uddannelsesforløbet ønskes forlænget her-Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

7.

udover, kan dette kun ske, hvis kommunalbestyrelsen godkender fortsatte undervisningsaktiviteter i henhold til loven om specialundervisning for voksne. Den unge har ikke et retskrav herpå.

​

Hvis den unge af forskellige grunde har afbrudt ungdomsuddannelsen, kan den unge anmode om at genoptage uddannelsen. Anmodningen om genoptagelse af uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. Den unge skal dog færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt.

​

Hvilken rolle har udkastet til en uddannelsesplan?

​I forbindelse med indstillingen til kommunalbestyrelsen om den unges optagelse på ungdomsuddannelsen vedlægges et udkast til en individuel uddannelsesplan. Der er tale om en foreløbig plan, der på grundlag af erfaringer fra skolegang og evt. andre tidligere aktiviteter beskriver et forslag, der tager udgangspunkt i den unges ønsker og planer til et uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen skal beskrive mål med uddannelsen, hvordan uddannelsen skal forløbe og hvor uddannelsen skal gennemføres.

​

Hvad med udarbejdelsen af den endelige uddannelsesplan?

​Kommunalbestyrelsen tager på baggrund indstillingen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning stilling for den unges samlede uddannelsesforløb. Den vil dog kunne ændres senere. For eksempel, hvis det viser sig, at den ikke er realistisk, eller hvis den unge ønsker ændringer. Derfor er der i uddannelsen indlagt et afklaringsforløb i begyndelsen af uddannelsen, der kan have en varighed op til 12 uger. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen, og der skal lægges betydelig vægt på den unges og forældrenes/værgens ønske med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen.

​

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftaler med uddannelsesinstitutioner om gennemførelse af særligt tilrettelagte forløb, herunder om afklaringsforløb. Det er således muligt at henlægge afklaringsforløb til de institutioner, hvor selve uddannelsesforløbet er planlagt.

​

​Hvis der ikke er behov for afklaringsforløbet kan det afkortes eller helt bortfalde. Der skal dog altid være mulighed for at specificere og ændre den foreløbige planlægning, således at der kan udarbejdes en mere detaljeret og individuel plan for den unge baseret på erfaringer fra første del af uddannelsesforløbet.

​

Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt.

​

Har den unge frit valg med hensyn til uddannelsessted?

​Ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen vil der som regel være mere end én måde at imødekomme den unges ønsker på. Det gælder for alle unge, at valget af ungdomsuddannelse må ske med udgangspunkt i de til enhver tid eksisterende tilbud. Det gælder også for tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at de elementer, der kan indgå i den enkelte unges uddannelsesplan, som hovedregel er Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

8.

​elementer, der i forvejen findes ved kommunale og private undervisningsinstitutioner, i ordinære ungdomsuddannelser, værksteder, på sociale institutioner m.v.

​

Hvis den unge ikke finder kommunalbestyrelsens tilbud acceptabelt, kan der indenfor 4 uger efter kommunalbestyrelsens afgørelse klages til ”Klagenævnet for vidtgående specialundervisning”. Det er vigtigt at eleven oplyses om denne klagemulighed, når kommunalbestyrelsens tilbud meddeles.

​

Hvilke formelle krav er der til uddannelsesplanens udformning?

Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af den unges samlede uddannelsesforløb, herunder en plan for undervisningen og eventuel vejledning om gennemførelse af uddannelsens delelementer, som forestås af de enkelte uddannelsessteder samt en beskrivelse af træning, praktik m.v.

​

Uddannelsesplanen skal endvidere indeholde beskrivelse af målene for hele uddannelsen og af planlagte vejledningssamtaler om uddannelsesplanen m.v.

​

For hvert uddannelseselement i ungdomsuddannelsen skal der angives følgende i uddannelsesplanen:

• Hvor og hvornår uddannelsens delelementer gennemføres, herunder hvordan de tilrettelægges på hold eller i grupper eller i særlige tilfælde som enkeltmandsundervisning
• Omfanget af uddannelsens delelementer angivet i timer a 60 minutter
• Målsætningen for uddannelsens delelementer

​Uddannelsesplanen skal desuden indeholde en beskrivelse af, hvordan progressionen i uddannelsen er tilrettelagt.

​

Hvad er ungdomsuddannelsens muligheder mht. typer af uddannelseselementer?

Undervisningsministeriet skal ikke godkende de institutioner, der leverer uddannelseselementer til en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at indgå aftaler med uddannelsesinstitutioner og andre virksomheder, der leverer uddannelseselementer til ungdomsuddannelsen. Det er således også kommunalbestyrelsen, der står inde for kvaliteten i uddannelseselementerne og for at uddannelsen lever op til lovens krav.

​

Der kan i uddannelsesplanen indgå forskellige typer af uddannelseselementer. Der kan være tale om elementer med undervisning, praktik, praktiske aktiviteter eller træning.

​

Uddannelseselementerne kan leveres af

• Kommunale institutioner, der drives efter lov om specialundervisning for voksne
• Efterskoler i form at særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud (men altså ikke 9. eller 10 kl.) Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

9.

• Husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler
• Produktionsskoler
• Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
• Daghøjskoler
• Værksteder og andre institutioner

​

​Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan. I uddannelsesforløbet kan der indgå elementer af almendannende karakter, der bl.a. kan omfatte almindelige skolefag m.v. Såfremt den unge som et led i sin uddannelsesplan ønsker at gå til prøveforberedende undervisning, vil der kunne indgå sådanne fag, der udbydes af VUC.

​

Det skal her præciseres, at enkelte del-elementer fra ordinære ungdomsuddannelser kan indgå i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, ikke hele uddannelser/uddannelsesforløb

​

Der skal i uddannelsesplanen tages stilling til praktikforløb. Praktikken er generelt begrænset til at udgøre højst en tredjedel af det samlede uddannelsesforløb, men der er mulighed for at øge denne andel, hvis den unge ønsker det, og det er til den unges bedste.

​

Uddannelseselementerne med praktik, praktiske aktiviteter eller træning kan leveres af virksomheder og institutioner.

​

​Det skal nævnes, at praktikforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er omfattet af ”Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering mv.”.

​

Hvilke regler gælder vedr. finansiering af uddannelseselementer

Ungdomsuddannelsen er gratis for den unge.

​

Som udgangspunkt afholder kommunalbestyrelsen alle udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifter til undervisning af unge, der har folkeregisteradresse i denne kommune, eller som har folkeregister i kommunen, men indgår i folketallet i en anden kommune ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommunen

​

Det er reglerne fra lov om specialundervisning for voksne, der her skal bringes i anvendelse.

​

Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til særlig tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb og supplerende undervisningstilbud samt tilrettelæggelse af undervisningen. Uddannelseselementer, der er særligt tilrettelagt for unge i ungdomsuddannelsen, skal således altid finansieres af kommunalbestyrelsen, også selv om der er tale om elementer, der udbydes af selvejende uddannelsesinstitutioner med statsligt finansierede uddannelser. Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

10.

​Ordinære uddannelseselementer leveret af selvejende uddannelsesinstitutioner med statsligt finansierede uddannelser finansieres efter de regler, der gælder for den pågældende aktivitet. Det betyder, at kommunalbestyrelsen også finansierer elementer af uddannelser, hvis den unge efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er under revalidering, forrevalidering eller er ikke-forsikret ledig. Dette følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter (betalingsloven) i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Unge, der ikke er omfattet af betalingsloven, kan indgå som ordinære elever. Staten finansierer denne aktivitet med ordinære taxametertilskud, og der vil endvidere efter de almindelige regler kunne ydes statstilskud til specialundervisning og specialpædagogisk støtte m.v. Som det fremgår ovenfor, vil særlig tilrettelagte forløb og lignende tilbud på for eksempel efterskoler, der ikke gives som en af tilbud efter folkeskoleloven, skulle finansieres fuldt ud af kommunen.

​

Udgifter til eventuel elevbetaling betales af kommunen.

​

​Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke bestemmelser om betaling af udgifter til boophold/fortæring på institutioner eller lign. udgifter. Sådanne udgifter vil oftest blive bevilget efter lov om social service.

​

Kompetencepapiret

​Den kommunalbestyrelse, der har godkendt uddannelsen til den unge, skal sørge for, at der ved uddannelsens afslutning udstedes et kompetencepapir til den unge. Udstedelsen kan foretages af de kommunale myndigheder, men kan også efter aftale herom varetages af en institution, der har varetaget uddannelsen eller Ungdommens Uddannelsesvejledning.​

Inden kompetencepapiret udstedes, skal den unge have mulighed for at drøfte uddannelsesforløbet i en samtale. Kommunalbestyrelsen skal sørge for indkaldelsen hertil enten ved selv at sørge herfor eller indgå aftale herom med en uddannelsesinstitution eller Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er vigtigt, at samtalen varetages af personer, som har kendskab til den unge og uddannelsesforløbet.

​

Samtalen skal finde sted senest 14 dage efter afsluttet uddannelsesforløb og kompetencepapiret skal udleveres umiddelbart herefter. Hvis den unge afbryder uddannelsen skal der ligeledes gennemføres en samtale samt udleveres kompetencepapir på den gennemførte del af uddannelsen.

​

​Kompetencepapiret skal angive, hvilke kompetencer der er opnået i uddannelsesforløbet. Kompetencepapiret er den unges dokumentation for gennemførelse af uddannelsesforløbet og for, hvilke erfaringer og færdigheder der er opnået, og hvilke forløb der er gennemført og med hvilket udbytte. Kompetencepapiret skal beskrive, hvilke målsætninger, der er opnået for uddannelsen, og hvilke sociale, erhvervsmæssige og beskæftigelsesmæssige kompetencer den unge har erhvervet sig.

​

Det skal af kompetencepapiret fremgå, hvilken kommunalbestyrelse der udsteder det, og det skal underskrives af den ansvarlige for det samlede uddannelsesforløb.

Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

11.

I øvrigt skal fremgå følgende elementer:

​

1. Den unges navn og personnummer.
2. Hoved- og delmål for uddannelsen samt den samlede tidsramme herfor.
3. Beskrivelse af delelementer i uddannelsen med angivelse af institution og sted, varighed, omfang og indhold og målsætning.
4. Praktik og praktiske forløb med angivelse af sted, indhold, varighed og omfang samt målsætning.
5. En sammenfattende vurdering af opfyldelse af målsætning for hele uddannelsen samt for de enkelte delelementer. Heri kan indgå en beskrivelse af relevante personlige og sociale færdigheder samt opnåede kompetencer af betydning for fremtidigt selvstændigt og aktivt voksenliv, videre uddannelse og beskæftigelse.

​

​Er ungdomsuddannelsen omfattet af en SPS-ordning?

Kommunen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler til gennemførelsen af undervisningen stilles til rådighed for unge. Det betyder, at det i forbindelse med uddannelsesplanen skal beskrives, hvilke hjælpemidler der er nødvendige i forbindelse med undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet.

​

Hvis den unge deltager i ordinære uddannelseselementer på en uddannelsesinstitution, hvor det er muligt at søge om specialpædagogisk støtte, kan det søges via pågældende uddannelsesinstitution efter de regler, der gælder for den pågældende aktivitet. Men ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke i sig selv omfattet af en SPS-ordning.

​

I forbindelse med hjælpemidler skal der skelnes mellem hjælpemidler, der er nødvendige i forhold til gennemførelse af undervisningen/uddannelsen, og hjælpemidler der er personlige hjælpemidler. Personlige hjælpemidler bevilges under den sociale lovgivning.

​

Hvilke regler gælder om befordring?

Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem og uddannelsessted.

​

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på baggrund af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne.

​

Der kan alt efter de konkrete forhold være flere måder at tilrettelægge denne befordring på:

​

• Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring - kommunalbestyrelsen bidrager hertil med et aftalt månedligt beløb Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

12.

• Hvis den unge ved hjælp af et særligt hjælpemiddel selv kan befordre sig - kommunalbestyrelsen kan opfylde befordringspligten ved at afholde udgiften hertil
• Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang handicappet tillader det, og det ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid - kommunalbestyrelsen afholder udgiften hertil
• Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem og undervisningssted/evt. nærmeste offentlige befordringsmiddel - kommunalbestyrelsen afholder udgiften hertil

​

Hvis det er påkrævet med ledsagelse under befordringen sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgifterne hertil.

​

Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand mellem hjem og undervisningssted og tilbage igen på 22 km og derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Det kan være i form af godtgørelse af udgifter til offentligt befordringsmiddel eller ved befordring med eget befordringsmiddel til en fastsat godtgørelse pr. km.

​

Har den unge og/eller forældrene mulighed for at klage?

​Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning

​

Kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen kan ligeledes indbringes for dette klagenævn.

​

Flere oplysninger om Klagenævnet for vidtgående specialundervisning findes på www.klagenaevnet.dk

​

Det er vigtigt, at kommunen skriftligt oplyser om klagemuligheden i forbindelse med formidling af afgørelserne.

​

Hvordan er forsørgelsen under uddannelsen?

​​I forbindelse med stillingtagen til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov rejses der ofte spørgsmål om forsørgelsesgrundlaget under uddannelsesforløbet. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov tager ikke stilling til forsørgelse. Der er ikke mulighed for at modtage SU i forbindelse med deltagelse i uddannelsen.

​

​Som led i det samlede forberedelses- og koordineringsarbejde, Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager, vil det være naturligt at Ungdommens Uddannelsesvejledning tager de kommunale forvaltningers eventuelle indstillinger vedrørende spørgsmål om den unges forsørgelse, boligsituation m.v. i betragtning, således at Ungdommens Uddannelsesvejledning kan fremlægge et realiserbart udkast til uddannelsesplanen for kommunalbestyrelsen.

​Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) – marts 2009

​

13.

​En stor del af målgruppen er tildelt førtidspension. Denne pension kan oppebæres under uddannelsesforløbet. For unge under 18 år vil der normalt ikke være ydelser til forsørgelse bortset fra de få tilfælde, hvor den unge ikke har forældre, eller hvor de er forsørgere.

​

For andre unge på 18 år eller derover kan deltagelse i ungdomsuddannelsen ske efter beskæftigelseslovgivningen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Mest hyppigt vil tilbuddet blive givet som forrevaldering.

​Forrevalidering omfatter aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før et erhvervsmæssigt sigte er afklaret. Deltagelse i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan indgå i den samlede forrevalideringsplan. Forsørgelsesgrundlaget vil her normalt være kontanthjælp, hvis den unge opfylder betingelserne herfor.

​

​Oversigt over love, der er relevante i arbejdet med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov:

​

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Lov 564 af 6. juni 2007):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25361​

​

Lov om specialundervisning for voksne

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25080​

​

Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Bekendtgørelse 974 af 19. juli 2007):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25517​

​

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv (LBK nr. 630 af 20/06/2008):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120407​

​

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv (BEK nr. 704 af 30/06/2008):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120556​

​

Betalingsloven (Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., Lovbekendtgørelse nr. 606 af 14/06/2007):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25358​

​

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v (BEK nr. 577 af 20/06/2008)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117749​

​

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK 439 af 29/05/08)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=115624​

​

Lov om social service

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121091​