Consentio fik på sidste generalforsamling en udskiftning i bestyrelsen. Karsten Bendix Pedersen valgte, på grund af andre arbejdsopgaver, ikke at genopstille. I foreningen er vi kede at ikke at have Karsten i bestyrelsen længere. Karsten var den der tog initiativ til Consentio, og har som formand gjort et stort arbejde for at få foreningen derhen hvor den er i dag. I bestyrelsen vil vi gerne takke Karsten, og vi vil nu fremadrettet arbejde på at Karstens indsats ikke har været forgæves. Nyt medlem af bestyrelsen blev Henrik Friis, der er direktør på Karise-uddannelsen. Henrik har omfattende erfaring fra STU-området og efterskoleverdenen, og vi glæder os over at Henriks viden nu også kan bruges til at bringe arbejdet med Consentio videre. På bestyrelsesmøde i Middelfart den 20. november, konstituerede bestyrelsen sig på ny. Denne konstituering betyder at Jeppe Hansen (Hilltop) er ny formand og kasserer for foreningen, og Britta Bak (Unges Uddannelsescenter) er ny næstformand.